Skal man være “ude af skabet” som autist på sin arbejdsplads?

14. dec 2021 | Autisme indefra, Specialisterne

”Jeg føler 100% at jeg bliver taget alvorligt og at der er enormt meget respekt for mig på arbejdet.”

Lisa Lauridsen fortæller her om sine gode erfaringer med at fortælle sin arbejdsplads om hendes autisme.

Denne indsigt er en del af serien “Autisme indefra“, skrevet af en autistisk person – så andre kan blive klogere på, hvordan det reelt er at være autist og neurodivergent.

Skal – skal ikke?

For mange mennesker med autisme eller andre former for neurodivergens er det et dilemma, om de skal ”springe ud af skabet” på arbejdet.

Der er rigtig mange fordele ved at ens leder og kolleger kender til de behov, man har. Det kan give øget forståelse for, at man har brug for fred og ro, når man skal fordybe sig i en opgave. Eller at man bliver hurtigere træt, når der er situationer med høje sociale krav.

Men det kræver, at man er tryg ved sin arbejdsplads, og ved at man ikke bliver dømt eller set ned på, fordi man er anderledes end de fleste. Og det er desværre ikke altid, at man kan være sikker på det.

Hos Specialisterne håber vi på, at det i fremtiden bliver helt normalt og uproblematisk at fortælle om sin neurodivergens på arbejdet. Især fordi neurodivergens i de rigtige rammer kan være en kæmpe fordel for arbejdspladsen.

Lisa Lauridsen er åben om sin autisme på arbejdet

”Jeg føler 100% at jeg bliver taget alvorligt og at der er enormt meget respekt for mig på arbejdet.”

Specialisterne har talt med Lisa Lauridsen, hvis autisme gør hende ekstra god til sit arbejde. Hun har nemlig gode erfaringer med at være åben overfor sin leder omkring sin autisme.

Lisa er 28 år gammel og arbejder i dag som planlægger for et energiselskab.

Hendes vigtigste opgave er at koordinere 40 teknikere over hele landet, der udfører service på oliefyre. Hun forklarer, at hendes evne til at genkalde detaljer, fakta og tal er en kæmpe fordel, når hun skal holde styr på utallige kunder, teknikere, aftaler og datoer.

”Jeg kan hurtigt scanne en tavle, og finde ud af, hvor vi har en tekniker i nærheden. Hvis du siger en by, selv de små, så kan jeg postnummeret, fordi jeg har klæbehjerne. Det er en force, når jeg planlægger.”

Lisa fik sit arbejde i energiselskabet i forlængelse af, at hun droppede ud af en læreruddannelse. Studiet var for hårdt, fordi kravene om høj mødeprocent og gruppearbejde var for udmattende. På arbejdet oplevede hun derimod at brilliere med sin klæbehjerne og høje produktivitet.

”Jeg startede i en vikarstilling i kundeservice, men fik en fastansættelse efter en måned. De andre tog mellem 20-60 opkald, jeg tog over 100”.

Det var i forbindelse med en stor ændring i Lisas opgaver og arbejdets organisering, at det blev nødvendigt for hende at fortælle sin leder om autismen. I den gamle afdeling var der processer for alt, men det var der ikke i den nye funktion.

”Jeg tog et møde med min chef, hvor jeg forklarede at der ikke var nogen struktur og at vi derfor bare greb opgaverne, som de kom. Jeg forklarede at den manglende struktur var ekstra frustrerende for mig, fordi jeg er autist.”

Beskeden blev taget godt imod af chefen. Dels fordi han kunne se at det var vigtigt at få struktureret arbejdsopgaverne. Og dels fordi han selv havde autisme inde på livet, fordi hans barnebarn er autist.

Selvom Lisa var lidt nervøs for at fortælle om sin autisme, gik hun meget nøgternt til udfordringen.

”For mig gør det mig hverken til et dårligere eller bedre menneske, det er bare fakta.”

Det er ikke nødvendigt med en officiel diagnose

Lisa påpeger, at det ikke er nødvendigt at have en officiel diagnose for at kunne bruge den viden om sig selv til at få et bedre arbejdsliv. Hun opdagede at hun var autist for et par år siden, fordi en ven gjorde hende opmærksom på det. Samtidig er der også en del autisme i Lisas familie. Hendes søster fik en officiel diagnose som 18-årig, og Lisa ser også en del autistiske træk hos sin mor.

Lige nu trives Lisa med at arbejde fuldtid. Men hun siger selv, at det ikke nødvendigvis er noget hun skal hele livet.

Autismen giver hende anledning til at være bevidst om at have bæredygtigt arbejdsliv, også på langt sigt. Lisa har set sin mor være presset af at jonglere både et fuldtidsarbejde og at Lisas søster har et højt støttebehov.

”Med den viden om mig selv at jeg er autist, kan jeg lettere se holistisk på mit liv og lave til- og fravalg. Jeg er bevidst om, hvordan jeg passer på mig selv. Det er blandt andet også derfor jeg og min roommate har købt en billigere bolig i Høje Taastrup, så vi har den økonomiske fleksibilitet.”

Skal vi hjælpe din virksomhed med inklusion og diversitet?