Motivation – sådan får man ting gjort

18. mar 2022 | Autisme indefra, Specialisterne

Mange autister og ADHDere kan uden problemer håndtere komplekse og krævende opgaver, fordi det interesserer dem.

Alt imens dagligdagsopgaver som opvask og madlavning kan være reelle udfordringer.

Denne indsigt er en del af serien “Autisme indefra“, skrevet af en autistisk person – så andre kan blive klogere på, hvordan det reelt er at være autist og neurodivergent.

Hverdagen er ofte en udfordring

Indsigten ”Hvorfor har autister og folk med ADHD en tungere rygsæk?” beskriver at neurodivergente ofte har sværere ved at automatisere hverdagens opgaver. For mange autister og ADHDere kræver det altså mere bevidste tankehandlinger at få overblik over opvasken, madlavningen og alt det andet hverdags-trummerum.

Derfor kan man være fristet til at sige, at neurodivergente har udfordringer med eksekutivfunktion. Men det vil være unuanceret blot at sige, at neurodivergente har ”svært ved at få ting gjort”. For ofte kan de være exceptionelt effektive – hvis blot de får mulighed for at bruge motivations-motoren.

Den dårlige samvittighed

Mange neurodivergente kan nikke genkendende til at have dårlig samvittighed over alt det, de ikke kan overkomme. Og tit bliver de kaldt ”dovne” eller får at vide ”du har så stort et potentiale, hvis bare du tog dig sammen”.

Der er stor skam forbundet med ikke at kunne overkomme de ting, det forventes at en voksen ”bare kan”.

Derfor er det vigtigt at understrege at neurodivergente gør det bedste de kan – og at udfordringerne med at overkomme dagligdagens opgaver er en integreret del af det, der gør vores neurodivergens til et handicap i vores samfund.

Der findes ikke dovenskab

Vi er opdraget til at se rod og manglende rengøring som et udtryk for dovenskab. Men med et blik tilbage på indsigten om neurodivergentes tunge rygsæk er det vigtigt at huske på, at man som neurodivergent er på konstant overarbejde. De er det modsatte af dovne – men tit er den kæmpe indsats desværre usynlig.

Dr. Devon Price beskriver i bogen Laziness Does Not Exist” at dovenskab ikke er en indbygget egenskab ved mennesker. Men at vi i stedet har skabt et samfund hvor det forventes at vi konstant arbejder (både lønarbejde og husarbejde), fra vi vågner, til vi dejser om i sengen. Med det resultat at mennesker brænder ud. Neurodivergente mennesker er naturligvis endnu mere udsatte for udbrændthed, fordi de konstant er på overarbejde. 

Price understreger, at skam ikke er løsningen – i stedet skal vi indrette samfundet på en måde, så folk kan få hjælp til det, de har svært ved. På den måde får de overskud til at blomstre der, hvor deres styrker og interesser ligger. 

Når det handler om arbejdsliv giver det derfor mening at man som arbejdsplads skaber de rigtige rammer for, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres kompetencer effektivt. 

Hyperfokus er modpolen til en kaotisk hverdag

Men hvorfor er det, at neurodivergente ofte let kan overkomme komplekse opgaver, men samtidig kæmper forgæves mod den uendelige opvask?

Svaret er hyperfokus og motivation.

Både autister og ADHDere oplever ofte at de i deres arbejdsliv har stor glæde af det, man kan kalde hyperfokus. Indsigten om Autismefordelen beskriver at autistiske mennesker kan fokusere meget intenst.  Det samme gælder for ADHDere, der elsker at kaste sig over det, de synes er spændende. Ofte i en grad, så verden omkring dem forsvinder helt.

Hyperfokus og motivation

Hyperfokus hænger uløseligt sammen med motivation. Når neurodivergente føler stor, indre motivation til at udforske, opdage, systematisere og skabe, kan de opnå helt ekstraordinære resultater. Og det er derfor man sommetider ser meget succesfulde neurodivergente, der kæmper med at have styr på rengøring, mad, osv. De bruger al deres energi i arbejdslivet, og så er der ikke mere at give af, når de kommer hjem.

Hvor kommer motivationen fra?

Den stærke, indre motivation kan komme mange steder fra. Den kan komme fra en stærk lyst til at vide alt om et bestemt emne – og fortælle andre om det. Nogle har et stærkt ønske om at gøre verden bedre. Andre vil gerne opnå noget bestemt – rigdom, at løbe en maraton eller at mestre en bestemt teknik. Det kan også være en motivation i sig selv at kaste sig over en besættelse for at slippe for at tage sig af opvasken.

Derfor er det vigtigt at holde godt øje med motivationen, når man er leder for neurodivergente medarbejdere. Fordi det er vejen til at skabe de bedst mulige forudsætninger for at du får løst arbejdsopgaverne særligt godt.

Neurodivergente mennesker har meget ofte en stærk drift mod at være til gavn, at være med, og til at gøre deres arbejde så godt som muligt.

Et bæredygtigt (arbejds)liv for neurodivergente

Men mange får ikke mulighed for at bidrage. For der er desværre stor arbejdsløshed blandt neurodivergente.

For at imødekomme barrierer for deltagelse kræver det, at vi har et mere rummeligt arbejdsmarked. Men det kræver også, at vi som samfund hjælper med at indrette neurodivergentes hverdag på en bæredygtig måde.

Jobcenterets indsatser lægger ofte vægt på arbejdsrettede indsatser, når de forsøger at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Men tit er dagligdagens opgaver en stor del af udfordringen, fordi borgeren ikke kan overkomme dem uden hjælp. Samtidig er neurodivergente borgere i jobcenter-regi ofte midt i en psykologisk krise. Og når det er tilfældet, kæmper de neurodivergente tit med at overkomme de mest basale funktioner, som at spise mad, drikke og komme i bad. Hvis jobcentre landet over reelt gerne vil have neurodivergente tilbage i arbejde, er det nødvendigt at starte med at bygge de andre dele af den neurodivergentes liv op igen, før de laver en arbejdsrettet indsats.

Eline Sanders

Eline Sanders

Kommunikations-medarbejder

Ovenstående indsigt er skrevet af Eline, der arbejder som kommunikations-medarbejder hos Specialisterne.

Skal vi hjælpe din virksomhed med inklusion og diversitet?