Jeg drømmer om at vise verden, at jeg godt kan arbejde

10. maj 2022 | Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

”Problemet for mange autister er at vi bliver set ned på, og får fortalt at vi skal se ned på os selv. Åbningen for at have egne ambitioner forsvinder. I sidste ende er man nødt til selv at finde sin vej, opfinde sine ambitioner.”

 

Hvordan bygger man en fremtid på et ustabilt fundament?

Jacob Altenburg på 22 år er lige på nippet til at tage et stort skridt ind i voksenlivet. De sidste 3 år har han gået i Specialisternes særligt tilrettelagte uddannelse (STU). Nu skal han videre til teknisk skole, hvor han skal læse til industritekniker. 

Det er et stort skridt at gå fra STUens trygge rammer til et studieliv hvor kravene er højere og alt er nyt. Selvom Jacob på mange måder føler sig klar, er han også nervøs. Og det skyldes i høj grad, at han gennem sit barndoms- og ungdomsliv har oplevet mange nederlag. Nederlag, der skyldes, at han ofte ikke har fået de rigtige rammer til at håndtere hans kombination af autisme, ADHD og ordblindhed. 

“Størstedelen af mit liv har været nederlag, og der har været langt i mellem sejrene. Og så har der været mange skift. Når du har de her diagnoser, så kan du ikke tåle så meget. Jeg gik på frisørskole hos Next, og der blev jeg nødt til at give op efter 2 uger. Mine lærere gad mig ikke, de synes jeg var mærkelig.”

De mange knubs på vejen er noget Jacob ofte reflekterer over. Og han er meget tydelig omkring at han ikke vil finde sig i at blive holdt fast i de negative fortællinger om ham:

”Problemet for mange autister er at vi bliver set ned på, og får fortalt at vi skal se ned på os selv. Åbningen for at have egne ambitioner forsvinder. I sidste ende er man selv nødt til at finde sin vej, opfinde sine ambitioner.”

Manglende støtte gør det svært at gennemføre en ungdomsuddannelse

Jacob er en reflekteret og ambitiøs ung mand, der tydeligvis er frustreret over de mange udfordringer, han har oplevet i sin barndom og ungdom. Det har betydet, at han indtil nu ikke har kunnet gennemføre en ungdomsuddannelse. Med de erfaringer i bagagen kan det være svært at tro på, at det reelt er muligt at gennemføre en uddannelse:

”Jeg ved at jeg skal videre, jeg har ikke nogen uddannelse, og jeg er 22. Det kommer bare, jeg må acceptere det med åbne arme. Jeg drømmer jeg om at vise verden, at jeg godt kan arbejde. Så kan jeg bevise overfor alle at jeg godt kan klare det, de mente at jeg ikke kunne.” 

Det er svært ikke at blive smittet af Jacobs ukuelige gå-på-mod, fordi han så gerne vil lykkes med at få en uddannelse, studiebolig og på sigt et arbejde. Hvis han får de rigtige rammer og støtte i sit fremtidige studie- og arbejdsliv, har han gode forudsætninger for at komme godt videre. 

”Parcelhuse i Danmark er jo ikke bygget til at kunne holde til en orkan. Men hvis os med autisme og ADHD skal kunne klare os, skal fundamentet bare være lidt stærkere. Det er i virkeligheden ikke så meget, der skal til.”

STUen har givet mig ro til at blive klar til at komme videre

Jacob håber at hans tre år i Specialisternes STU har givet ham det fundament, der skal til for at lykkedes med at bygge et stabilt voksenliv. 

”Det er svært at stoppe herude. Ro og tålmodighed er det, jeg har fået ud af at være her. Det er rart at blive næret i sit eget element, hvor alle er ligesom dig. Hvor lærerne skubber til din komfortzone, men ikke tvinger os. De prøver hele tiden at give os nye oplevelser, nye syn på verden. Det har hjulpet mig ekstremt meget.” 

Ud over at STUen har givet Jacob de rigtige rammer for at modnes har han også fået støtte til at finde det rette faglige spor: 

”Jeg har fået hjælp af min vejleder Trong til at finde det sted, der er rigtigt for mig. Jeg fandt ud af at jeg gerne vil tekniker.”

Når man kender sig selv, ved man hvad man har brug for

På mange måder har STUen været et pusterum, hvor Jacob har fået tid og ro til at blive voksen og lære at acceptere sig selv, som han er. Han ved nu meget mere om, hvad han har brug for, for at kunne blomstre og udvikle sig: 

”Når vi har de rigtige rammer, kan vi arbejde helt vildt effektivt og godt. Jeg bliver nødt til at have noget at tage mig til. Jeg duer ikke til at have for meget fritid. Jeg har meget brug for at have et system omkring mig – en linje jeg kan følge det meste af tiden. Så jeg ved, hvad der skal ske. Når min rutine bliver brudt, koster det mig ekstra energi. Jeg skal have en deadline, jeg har brug for en ”jeg skal”, som er en ramme, der tvinger mig til at gøre ting.” 

Alt i alt en meget præcis opsummering af de rammer, mange neurodivergente har brug for, for at trives. 

Men desværre er det langt fra alle, der får de rammer.

Et ungdomsliv på særlige vilkår

Jacobs negative erfaringer er desværre meget almindelige for unge, neurodivergente mennesker. Det er blandt andet derfor så mange unge i denne grupper ender med ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.  

Derfor er Jacobs erfaringer med et ungdomsliv på særlige vilkår noget, rigtig mange kan spejle sig i. Det er lykkedes ham at bygge et mere stabilt fundament for sig selv, fordi han har fået tid og plads til at have en tryg og rolig hverdag i STUen. Og det har gjort ham klar til at håndtere de udfordringer, voksenlivet byder på.

Det er bedst at have få, men gode venner

Jacobs erfaringer med at opbygge netværk og venskaber er også meget genkendelige for andre neurodivergente. Han hviler helt i sig selv, når han fortæller om, hvad der gør ham tryg i et venskab:  

”Jeg skal selv lave rammen af sikkerhed, hvor jeg føler mig tryg. Jeg har min lillebitte vennekreds, som er min. Jeg har ikke brug for 50 mennesker, jeg har ikke brug for at tage ud i byen og drikke øl. Det er spild af tid. Flere af mine tætte venner ved jeg ikke engang hvordan de ser ud! Fordi vi kender hinanden online gennem spil. Men når vi sidder hver vores sted med høretelefoner på, så er vi i vores trygge space.” 

At have den viden om sig selv og vide, at man faktisk godt kan have meget tætte venskaber i ikke-fysiske spaces, er en meget vigtig lektie at have med sig i voksenlivet. For så har man gode værktøjer til at håndtere ensomhed – noget mange neurodivergente unge bokser med. 

Specialisterne STU bygger bro til fremtiden for unge med autisme og lignende kvaliteter