Case: YouSee

Lige siden 2008 har konsulenter fra Specialisterne stået for at teste smartphones, apps og services for YouSee Mobil, før de frigives til kunderne 

Want to read the YouSee case in English?

Udfordringen

Udviklingen af mobiltelefoners hard- og software går ekstremt hurtigt, og mængden af nye smartphones, der kontinuerligt sendes på markedet med nye features, er enorm. YouSee Mobil (tidl. TDC Mobil) er både forhandler af smartphones og udbyder af apps og services, der skal fungere på telefonerne, og derfor er grundige test af hver enkelt smartphone-model vigtige for kundetilfredsheden og YouSee Mobils omdømme. Men gentagne test af smartphones efter de samme specifikationer hver gang er en tids- og koncentrationskrævende ensidig opgave, der indebærer stigende risiko for fejl, efterhånden som arbejdstiden går. Derfor allierede YouSee Mobil sig allerede i 2008 med Specialisterne. 

Løsningen

Lige siden har tre konsulenter fra Specialisterne haft fast arbejdsplads hos YouSee Mobil, hvor de tester samtlige nye smartphones, apps og services, før de frigives til kunderne. Specialisternes arbejde er med til at sikre høj produktkvalitet, større kundetilfredshed og færre udgifter til kundeservice ifm. reklamationer. Konsulenterne tester alle telefonernes specifikationer, og undersøger i henhold til en præcist formuleret testplan, hvordan de forskellige smartphones håndterer apps og services. 

Kunden siger

”I vores efterhånden mere end 10 år lange samarbejde med Specialisterne har vi endnu ikke oplevet, at en test er blevet udført forkert. Vi ved med 100 procent sikkerhed, at når Specialisterne har kørt en test, så er den gennemført præcis som specificeret. Konsulenterne laver aldrig overspringshandlinger og de kører ikke træt som andre testere. De tester derimod bredere og dybere end de fleste andre.”

”Kvaliteten af Specialisternes arbejde er meget høj, og de arbejder hurtigt. Hvis der opstår problemer med et produkt, eller hvis en lancering forsinkes, er det aldrig pga. dårlig performance fra Specialisternes side.”

 

Jesper Matzen Lund, Terminal Test Coordinator, YouSee Mobil