Ansæt autistiske mennesker – også i kommunerne

7. dec 2021 | Specialisterne

Alle vinder, når flere autistiske mennesker er i arbejde. Desværre er der i dag stor arbejdsløshed blandt mennesker med autisme og lignende kvaliteter – og det har store negative konsekvenser. Både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien.

Kommunerne skal tage ansvar

Derfor opfordrer Kenneth Engstrøm, vicedirektør for Specialisterne, kommunerne til at tage større ansvar for at autistiske mennesker kan komme i arbejde:

”Kommunerne er offentlige organisationer, der har et samfundsansvar for at skabe et rummeligt arbejdsmarked og skabe diversitet på arbejdspladsen.”

Det mener Kenneth Engstrøm at de skal gøre både ved direkte at ansætte autistiske mennesker, og ved at specialisere indsatsen i jobcentre.

Specialiseret rekruttering

Specialisterne har i mange år lavet skræddersyede rekrutteringsforløb sammen private virksomheder som Novo Nordisk og Københavns Lufthavne – så de får gavn af autismefordelen til at løse opgaver, der kræver opmærksomhed på detaljer og stort overblik.

Det samme kan Specialisterne gøre for offentlige arbejdspladser – for opgaverne er der.

I en tidligere funktion som leder i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune ansatte Kenneth Engstrøm en autistisk medarbejder til at håndtere store regneark:

”Den type opgaver findes i mange forskellige offentlige virksomheder – men indtil nu har danske kommuner ikke rekrutteret målrettet efter at udnytte autismefordelen.”

Desværre er det Specialisternes erfaring, at traditionelle rekrutteringsprocesser er fulde af benspænd for autistiske ansøgere. Derfor opfordrer Kenneth Engstrøm kommunerne til at formulere en diversitetspolitik, der blandt andet vender rekrutteringsprocesserne på hovedet:

”En diversitetspolitik kan vise vej til at tænke helt anderledes, når det kommer til, hvordan kommunale ledere finder de rigtige mennesker til at løse opgaver i kommunale virksomheder.”

Samfundsøkonomisk fordel at investere i autistiske mennesker

Det er Specialisternes erfaring, at der er store uudnyttede potentialer i autistiske mennesker. Men op til 80% er enten ikke i arbejde, eller også arbejder de med noget, der ligger langt under deres evner eller faglige kompetencer. Og dermed er mange af dem i kontakt med jobcentre.

Når autistiske mennesker ikke er i arbejde eller under uddannelse skyldes det ofte, at de er i livskrise eller har det psykisk skidt. Årsagerne til mistrivsel er mange – men resultatet er det samme. Mistrivslen stjæler al det overskud, der er er nødvendigt for at kunne overskue at komme i arbejde eller uddannelse.

Kenneth Engstrøm ser et stort potentiale i at jobcentre og deres samarbejdspartnere specialiserer sig i at hjælpe mennesker med autisme eller andre former for neurodivergens.

”Hvis jobcentre og deres samarbejdspartnere reelt gerne vil have deres autistiske og neurodivergente borgere i arbejde eller uddannelse, er de nødt til at investere tid og penge i, at løfte borgerens psykiske trivsel.”

Mange jobcentre er under pres for at få deres borgere igennem forløb på kortest mulig tid, så billigt som muligt. Men det er en samfundsøkonomisk underskudsforretning, fordi borgerne på den måde ikke får den hjælp, de har brug for, til at blive raske nok til at komme ud af arbejdsløsheden.

Men med en lidt større investering i borgerens forløb øges potentialet for succes betragteligt. En langsigtet investering giver altså bedre resultater. Både for den enkeltes livskvalitet, men også for de kommunale budgetter. Derfor er Kenneth Engstrøms klare opfordring til kommunernes beskæftigelsesindsatser, at de laver målrettede indsatser, der tager hånd om autistiske og neurodivergente menneskers specifikke behov.

Skal vi hjælpe din virksomhed med inklusion og diversitet?